Lydbøger » Hærværk

Hærværk Lydbog

4/5

Forfatter: Tom Kristensen

lydbog og e-bog

Introduktion

Hærværk er uden tvivl Tom Kristensens mest berømte roman. Allerede i 1930, da Hærværk blev udgivet, blev romanen betragtet som et enestående værk. Dog blev skildringerne af den fordrukne Ole Jastrau også mødt med forargelse.

I Hærværk lydbog møder læseren journalisten Ole Jastrau. Igennem romanen skildrer Tom Kristensen Ole Jastraus altomsluttende nedtur og undergang. I sidste ende mister Jastrau alt af betydning i sit liv; sit ægteskab, sit barn og hele sin karriere. Hærværk beskrives ofte som en klassisk undergangsroman.

Du kan lytte til Hærværk lydbog gratis her, hvis den klassiske fortælling om Ole Jastraus undergang har fanget din interesse.

Informationer:

Oplæser: Peter Bollerslev
Sprog: Dansk
Kategori: Romaner
Længde: 17 timer og 30 minutter

Hærværk: Handling

Ole Jastrau er kunstanmelder for Dagbladet og digter. Han har en kone, et barn og et job. Dog er han ikke lykkelig bag den småborgerlige facade. Inspirationen til arbejdet mangler, og han føler sig mere og mere tom indeni. Han er udbrændt og desillusioneret, som så mange var det i 1920erne efter rædslerne begået under 1. Verdenskrig.

Det er på denne baggrund, at hovedpersonen i Hærværk lydbog starter sit berømte selvødelæggelsesprojekt. Katalysatoren for Ole Jastraus undergang er mødet med de to ungdomsvenner Sanders og Steffensen. Sanders og Steffensen, der begge er kommunister, melder en dag deres ankomst på Jastraus bopæl. De søger asyl hos Jastrau og hans kone, da de er eftersøgt af politiet for deres kommunistiske aktiviteter. Under deres ophold bliver de vidne til Jastraus ulykkelige familieliv og ægteskab.

Mødet med Sanders og Steffensen stimulerer Jastraus deroute, og alkoholen, der hurtigt overtager billedet, bliver hans eneste stabile partner. Drikkeriet tager hurtigt fart. For Jastrau er der kun én vej, og det er nedad. Hærværket er begyndt, og det er ikke til at standse igen. Hvis nedturen er startet som en ubevidst længsel, beslutter Jastrau sig senere i Hærværk til bevidst at drikke sig ihjel. Målet er den totale udslettelse.

Hærværk lydbog har en åben og tvetydig slutning. Jastrau får af sit arbejde muligheden for at tage på en rejse til Tyskland – i et sidste forsøg på at hive ham ud af den selvdestruktive tilværelse. Om hovedpersonen vælger at takke ja eller nej til denne mulighed, får læseren aldrig svar på, og spørgsmålet om, hvorvidt Ole Jastrau rent faktisk ender med at drikke sig selv ihjel i København eller ej, er op til læseren fortolkning.

Hvis du vil læse en roman, der virkelig har noget på hjerte og skildrer sindets dybeste afkroge, vil jeg anbefale dig at downloade Hærværk lydbog gratis her.

Om forfatteren: Tom Kristensen

Tom Kristensen blev født i 1893 i London, men familien vendte tilbage til Danmark, da Kristensen var blot tre år gammel. Allerede som ung studerende begyndte Tom Kristensen at skrive, og han debuterede i 1920 med digtsamlingen Fribytterdrømme. I de efterfølgende år skrev han sin ind i 1920ernes desillusionerede, litterære strømning. Det totale værdisammenbrud, der opstod i kølvandet på 1. Verdenskrig efterlod et gigantisk tomrum, som mellemkrigstidens forfattere som blandt andre Tom Kristensen netop tematiserede i litteraturen.

I dag betragtes Tom Kristensen som en af 1900-tallets mest betydningsfulde forfattere, og Hærværk betragtes ligeledes som en af 1900-tallets vigtigste romaner. Hærværk er uden tvivl lige så relevant i dag, som den var i 1930.

Scroll to Top