Ternet Ninja Lydbog

Hør Ternet Ninja som gratis lydbog

5/5
5/5

Ternet Ninja 1

Ternet Ninja er en lydbog, der er er skrevet af Anders Matthesen. Han er særligt kendt fra sin succes i stand-up. Derudover har han også lavet Terkel i Knibe. Bogen er oplæst af Matthesen, hvilket gør den ekstra god, da dette i sandhed giver en autentisk oplevelse. Lydbogen er både underholdende, men også tankevækkende. Af denne grund kan også voksne høre bogen og finde den god.

Lydbog handler om drengen Aske, der er en helt almindelig dansk dreng. Aske er 13 år og bor sammen med sin mor samt morens kæreste og hans søn. Aske har dog problemer i form af, at han ikke er vellidt hverken derhjemme eller i skolen. Han har særligt problemer med Glenn, som er en stor bølle fra skolen. Aske forelsker sig i en pige ved navn Jessica, men hun synes at være uden for rækkevidde. Dette skyldes særligt, at Jessica går i en af de større klasser og hun synes derfor uopnåelig for Aske.

Samtidig med, at man følger Aske, bliver man introduceret til en dreng, der arbejder på en fabrik i Thailand. På fabrikken bliver der produceret ninjabamser og en af disse bamser kommer med ombord på et skib, som Stewart har. Den ternede ninja, som kommer med ombord på skibet, bliver givet til Aske i gave. Bamsen er et levn fra Samurai tiden og da Aske har fået bamsen, viser det sig, at det ikke er en helt almindelig bamse. Den viser sig nemlig at være levende og hjælper nu Aske med nogle af hans problemer. Den ternede ninja lærer både Aske og læseren, at man nogle gange bare skal springe ud i tingene og ikke tænke for meget. Aske er dog ikke altid helt enig i bamsens tilgang. Dette bliver særligt udfordret, da den ternede ninja viser sig at ville have noget til gengæld. Aske skal nu hjælpe med at begå et mord, hvis han fortsat vil have hjælp af den ternede ninja.

5/5

Ternet Ninja 2

Ternet Ninja 2 er ligeledes skrevet og oplæst af selveste Anders Matthesen. Man får derfor den samme sjove og medrivende fortælling, som man vil opleve, når man hører Ternet Ninja 1 lydbog. I Ternet Ninja 2 følger vi endnu en gang Aske. Han har besluttet sig for at tage til Thailand sammen med sin ven – den ternede ninja. De vil tage kampen op mod børnearbejde og kæmpe for retfærdighed.

I Ternet Ninja 1 blev den ternede ninjabamse bidt i stykker af en narkohund i Bangkok Lufthavn. I Ternet Ninja 2 genopstår den japanske ninja i en helt ny skikkelse, men har dog stadig den samme rapkæftede og ligefremme personlighed. Denne personlighed vil igen udfordre Aske, men måske den også vil komme ham til gavn, når han skal kæmpe for, at de thailandske børn opnår retfærdighed.

Aske har hele sin familie med til Thailand. Askes papfar, der hedder Jørn, har som altid gang i et nyt projekt. Denne gang handler projektet om en App, hvor man kan blive klogere på tarme. Askes bror Sune har som sædvanlig en stor appetit, som han i den grad får udnyttet på ferien. Askes mor, der hedder Sirene, og hans onkel Stewart er også med på ferien og spiller også en vigtig og sjov rolle. Alt i alt er der godt gang i den, når Aske slår sig løs med hele sin familie og den ternede ninja i Bangkok.

Bogen byder endnu en gang på drama og action i bedste Anden-stil. Det er bestemt en bog, som er værd at høre for både børn og voksne. Bogen er særdeles underholdende og med nogle gode moraler, der er pakket ind i en karikeret og comedy-præget virkelighed. Vi anbefaler helt klart, at du hører Ternet Ninja 2 lydbog.

Ekstra Bladet giver 5 stjerner ud af 5 og skriver om bogen; “Anders Matthesen rammer plet med ny børnebog. Alle børn burde have en ternet ninja som sparringspartner […] Det funker fint hele vejen igennem, og løjerne lægger sig op ad sproget, så det hele virker som Bjarne Reuter version 2016.”

5/5

Om forfatteren Anders Matthesen

Ternet Ninja lydbøgerne er skrevet af Anders Matthesen, der er født i 1975 på Østerbro. Anders Matthesen er af de fleste danskere kendt som stand-up komikeren Anden. Han er dog udover at være stand-up komiker også rapper, sanger, skuespiller, instruktør og forfatter. Han er derfor i høj grad en multikunstner, som har udrettet rigtig meget i flere forskellige brancher. Anders Matthesen begyndte allerede at rappe, da han var 12 år. Her startede han sammen med sin bror og sin ven Tue et band, som de kaldte The Human Beat Boys.

Anders Matthesen er særlig kendt for sin grove humor og et grænseoverskridende sprogbrug. Humoren og sprogbruget går igen i alt, hvad han laver, hvorfor det også er at finde i Ternet Ninja lydbog. Hans særlige kendetegn er både populært blandt det yngre og ældre publikum. Fortællingerne om den ternede ninja indeholder ligeledes slang, hvilket gør fortællingen endnu mere medrivende og autentisk, da man virkelig føler, at man kan mærke Anden selv i historien.

Det er ikke kun med sit forfatterskab og sin komik, at Anden har haft succes. Han har nemlig også medvirket til at lave fantastisk TV, hvor særligt den yderst populære voksenjulekalender Jul på Vesterbro kan nævnes. Derudover har han også været med i Casper og Mandrilaftalen, som er et sketchprogram fra DR2. Derudover har han også haft en finger med i spillet ved udarbejdelsen af filmen Terkel i Knibe. Terkel i Knibe er nemlig originalt en radioføljetone, der er skrevet af Anders Matthesen. Efterfølgende er den blevet filmatiseret, hvor Anden ligger stemme til samtlige personer, der er med i filmen.

Hvis man ønsker at vide mere om Anders Matthesen, så kan man med fordel se dokumentaren, der hedder Den Anden Side. Her følger man Matthesens liv på godt og ondt. Man følger ham i hans kreative processer mellem 2 onemanshows. Dokumentaren er fra 2017 og har fået rigtig gode anmeldelser.

Sådan gør du

Såfremt du blev fanget af introduktionen til Ternet Ninja lydbog, kan du med fordel høre den som gratis lydbog. Der er mange fordele ved at høre bogen fremfor at læse den. En af fordelene er blandt andet, at bogen bliver oplæst af selveste Anders Matthesen, hvilket er med til at give en ekstra god oplevelse.

For at høre Ternet Ninja lydbog, skal du klikke på ”hør gratis her”. Du vil nu have mulighed for at påbegynde din gratis prøveperiode. I denne gratis prøveperiode kan du nå at høre lydbogen og blive introduceret til hele konceptet. Ønsker du ikke at fortsætte medlemskabet og betale for abonnementet, skal du blot afmelde dig inden, at prøveperioden er udløbet. Der er dog mange fordele ved at benytte en gratis lydbogtjeneste, hvorfor vi anbefaler, at du giver det en oprigtig chance. Vi ønsker dig meget god fornøjelse med at høre Ternet Ninja lydbog! Hvis du leder efter andre spændende bøger til børn, kan vi med fordel anbefale Harry Potter!

5/5
5/5