Lydbøger » Børshandlens psykologi

Børshandlens psykologi Lydbog

4.4/5

Forfatter: Lars Tvede

lydbog og e-bog

Introduktion

Lad mig starte med at sige, at jeg ikke er nogen stor investor eller har meget erfaring med feltet. Jeg investerer selv i en ETF, og kender til de forskellige fordele og ulemper der er ved denne investeringsform.

Børshandlens Psykologi er en bog om de forskellige psykologier der ligger bag børshandlere. Jeg følte at første halvdel af bogen havde mere fokus på det psykiske, mens den sidste halvdel havde lidt mere fokus på, hvordan man kan udnytte disse psykologier.

Du kommer til at lære mere om psykologi og personlighedstyper, end børshandel. Personligt synes jeg det var et rigtigt godt mix, og spændende at lære mere om de forskellige tanker, der kan lægge bag forskellige actions, som investorer tager.

Informationer:

Oplæser: Tobias Hertz
Sprog: Dansk
Kategori: Økonomi & Business
Længde: 10 timer og 38 minutter

Børshandlens psykologi er nem at læse

Jeg er selv kæmpe fan af bøger som er nemme at læse, men hvor man stadig lærer noget. Bogen er skrevet i et nemt sprog, men kræver nok alligevel en lille basisviden om investeringer.

Hvis du er lige som mig – nok aldrig bliver en kæmpe børshaj – men alligevel interesserer dig for området, og har mål for at din opsparing gerne må tjene mere, end de penge du betaler for at have dem stående på en bankkonto, er bogen et godt køb.

Ønsker du en bog som kan give dig en mere generel introduktion til investering og børsmarkedet, kan jeg anbefale ”Investér I Livet – Køb Aktier & Bliv Rig Fri” af Pernille Wahlgreen og Jane Bækgaard.

Om forfatteren: Lars Tvede

Lars Tvede er en dansk finansmand og forfatter. Han har skrevet en række bøger indenfor børshandel, marketing og fremtiden. De mest populære er ”Det Kreative Samfund”, ”Børshaj” og ”Bobler, Bullshit & Børsfest”.

Børshandlens psykologi lydbog kan høres på blandt andet Chapter, Bookbeat, Mofibo og Nextory.

Denne boganmeldelse er skrevet af Tobias Hyldeborg, som til daglig arbejder ved Dinero – iværksætter regnskabsprogram gratis – som Digital Marketing Manager.

Scroll to Top