Lydbøger » De syv søstre

Bookbeat (60 dage gratis)

Podimo (30 dage gratis)

De syv søstre Lydbog

4.6/5

Forfatter: Lucinda Riley

lydbog og e-bog

Introduktion

De syv søstre er første lydbog i serien med samme navn.

Vi følger seks søstre, der alle har haft en god opvækst i et stort hus, der ligger lige ned til Genévesøen i Schweiz.

Deres far, som bliver kaldt Pa Salt, adopterede søstrene, da de var spæd. Derfor er de ikke biologisk i familie. Der er dog ingen af søstrene, der ved, hvor de stammer fra.

Det ændrer sig, da Pa Salt på tragisk vis dør. Han efterlader en ledetråd til hver af sine døtre. Ved hjælp af ledetråden har de nu muligheden for at finde frem til deres biologiske ophav.

I den første lydbog De syv søstre, følger vi Maias søgen efter sine rødder.

Her kan du se rækkefølgen på De syv søstre-lydbøgerne:

  1. De syv søstre
  2. Stormsøsteren
  3. Skyggesøsteren
  4. Perlesøsteren
  5. Månesøsteren
  6. Solsøsteren
  7. Den forsvundne søster
  8. Atlas – Historien om Pa Salt

Som du kan se, handler den syvende lydbog om den syvende søster, som ingen af de andre søstre kender noget til.

I den ottende lydbog får vi endelig historien om Pa Salt fortalt.

Informationer:

Oplæser: Maria Stokholm
Sprog: Dansk
Kategori: Romantik
Længde: 16 timer og 32 minutter

De syv søstre: Handling

De syv søstre er første lydbog i serien De syv søstre.

Historien starter med, at alle søstrene bliver kaldt hjem til deres barndomshjem. Her får de at vide, at deres elskede Pa Salt er død.

Inden han døde, har han nøje tilrettelagt sit testamente. Derudover har han sørget for at give hver af sine døtre en ledetråd, så de kan finde deres biologiske ophav.

Fortællingen i De syv søstre kredser om den ældste datter, Maia.

Maia er som den eneste af søstrene ikke flyttet hjemmefra endnu. Hun har umiddelbart ikke noget behov for at tage ud i verden.

I De syv søstre lydbog kan du høre, hvordan noget dog ændrer sig. I hvert fald får Maia modet til at forfølge sin ledetråd, som fører hende til Brasilien.

Nærmere bestemt bliver hun ledt til en gammel og faldefærdig herskabsvilla i byen Rio de Janeiro.

Hvad villaen og dens beboere har med Maia at gøre, finder hun ikke sådan uden videre ud af.

Maia kommer dog langsomt på sporet af sine slægtninge.

Fortællingen i De syv søstre lydbog er todelt. Sideløbende med fortællingen om Maia i nutiden, følger vi nemlig hendes slægtning Izabela 100 år tilbage i tid.

Fortællingen om Izabela gemmer på en kærlighedshistorie. Det er dog en ulykkelig en af slagsen, da Izabela er underlagt sin fars store higen efter velstand.

Samtidig med at Maia går på opdagelse i fortiden, gennemgår hun også en stor identitetsudvikling og bliver mere åben over for at møde nye mennesker.

Måske hun også selv ender med at finde kærligheden.

Du kan høre, hvordan det hele ender ved at lytte til De syv søstre lydbog gratis.

Om forfatteren: Lucinda Riley

De syv søstre er skrevet af den irske forfatter Lucinda Riley.

Lucinda Riley debuterede som forfatter i 1992. Hun fik sit første gennembrud med Orkideens hemmelighed, der udkom tilbage i 2010.

Hendes helt store succes er dog serien De syv søstre. Bøgerne er solgt til millioner af mennesker i mere end 40 lande.

Hun er kendt for at skrive indenfor historisk fiktion og romantik. Dette er også hvad du kan forvente i De syv søstre lydbog. Her hører vi i hver af lydbøgerne i serien historiske fortællinger fra hele verden.