Sara Blædel - Lydbøger og E-bøger

Oplev Sara Blædels bøger gratis i 45 dage

5/5
4.5/5
4.5/5

Hvad er rækkefølgen på Sara Blædels bøger?

1. Opløst (2021)

Hvad er rækkefølgen på Louise Rick-bøgerne?

1. Grønt støv (2004)
2. Kald mig prinsesse (2005)
3. Kun ét liv (2007)
4. Aldrig mere fri (2008)
5. Hævnens gudinde (2009)
6. Dødsenglen (2010)
7. De glemte piger (2011)
8. Dødesporet (2013)
9. Kvinden de meldte savnet (2014)
10. Pigen under træet (2019)
11. Den tavse enke (2020)

Hvad er rækkefølgen på Ilka-triologien?

1. Bedemandens datter (2016)
2. Ilkas arv (2017)
3. Den tredje søster (2018)

Introduktion til Sara Blædels seneste bog ”Opløst” fra 2021

En af Sara Blædels bøger har titlen Opløst, og den foregår i den fynske by Tommerup. En skolelærer forsvinder en dag efter hendes morgentræning, og hele Odenses politi er langsomme til at sætte gang i en eftersøgning. Da hun næste morgen stadig er væk, vælger de at igangsætte eftersøgningen, da de frygter at der er sket en forbrydelse. Sagen bliver så stor at hele Fyn bliver engageret, og frygten spreder sig også på den lille ø. For hvem kunne være den næste? Og hvad er der sket med skolelæreren Charlotte?

Introduktion til Sara Blædel Louise Rick-serien

I Sara Blædels bøger om kriminalassistenten Louise Rick, følger man hendes liv på arbejde, og i det private. På arbejdet står hun igennem sin karriere med en masse bizarre sager, hvor tid til tider presser. Man følger samtidig hendes vej til højere stillinger og mere ansvar i hendes arbejde, og personudviklingen gennem bøgerne er virkelig godt beskrevet. I det private følger man også Louise Rick, hvor man kommer tæt på hendes tanker og diverse problematikker som hun støder på igennem bøgerne. Louise er en ambitiøs kvinde, som går meget op i hendes arbejde. Man ser hende dog også komme lidt på glatis ind imellem, når de helt svære sager kommer på bordet. Under mange af efterforskningerne læner hun sig også op ad hendes bedste veninde Camilla, som arbejder som journalist. De 2 får hurtigt et samarbejde op at køre, og samtidig efterforsker de også nogle sager som Camilla har gravet frem. Louise prøver dog at advare Camilla, da hun synes det bliver lidt for risikabelt, når Camilla stikker snuden så langt ned i nogle sager. Men Camilla er jo journalist, og vil gå langt for den perfekte historie.

1. Grønt støv (2004)

Bogen Grønt støv, som også findes som Lydbog af Sara Blædel, er blot en af mange bøger af Sara Blædel. Drabsafdelingen på Politigården får travlt da de får meldinger om 2 mord. På Østre Anlæg findes liget af en ung pige, og bag Royal Hotel er en journalist blevet dræbt. Louise Rick, som er kriminalassistent sættes på sagen om pigen, men hun bliver også løbende involveret i opklaringen af drabet på journalisten. Det viser sig at Louises bedste veninde kendte journalisten, og hun vil finde ud af hvad der skete, men Louise advarer hende imod at grave for dybt.

2. Kald mig prinsesse (2005)

I Kald mig prinsesse sættes Louise Rick på en anmeldelse om en voldtægt af en ung kvinde, og hurtigt går det op for hende, at opklaringen bliver svær. Kvinden mødte nemlig manden på en datingside, og der har han brugt falsk identitet, så det er nærmest umuligt at finde frem til ham. Da hun gennemgår uopklarede sager om voldtægt, opdager hun hurtigt et mønster, så brikkerne begynder så småt at falde på plads. Alle ressourcer bliver brugt da en ung kvindes lig bliver fundet, og der er tegn på voldtægt og kvælning. Alle spor der findes ender dog blindt, så Louise må tage nogle andre metoder i brug, hvis manden skal fanges.

3. Kun ét liv (2007)

Kun ét liv er tredje bind i serien om Louise Rick, og er også en af Sara Blædels lydbøger. I Tuse Næs er det tidlig morgen, og en fisker får øje på noget underligt i vandet. Han kigger nærmere, og opdager at det er et lig af en kvinde. Rejseholdet bliver tilkaldt, da liget findes med en flise bundet rundt om livet. Man kan også konstatere at kvinden er af anden etnisk baggrund. Louise Rick bliver kaldt ud sammen med rejseholdet, og hurtigt går det op for hende at sagen indeholder svære følelser og et dilemma mellem 2 forskellige kulturer.

4. Aldrig mere fri (2008)

En af de lydbøger af Sara Blædel man kan lytte til, er Aldrig mere fri. På Vesterbro er det sen nat, og en kvinde findes myrdet i en gård. Halsen på kvinden er skåret over på brutal vis, og gerningsstedet er sølet ind i blod. Louise Rick sættes på sagen, og hendes journalistveninde Camilla ringer hende op, for at høre om der er mere nyt om sagen. Samtidig kan hun fortælle at hendes søn på 10 år fandt et efterladt spædbarn samme morgen. Alle spor peger mod prostitutionsmiljøet, men da endnu et voldsomt drab finder sted, ved Louise at det er udefrakommende som er involverede.

5. Hævnens gudinde (2009)

Endnu en af Sara Blædels lydbøger er Hævnens gudinde, hvor man stadig følger kriminalassistenten Louise Rick. Louise sidder mit i en afhøring da hendes plejesøn, Jonas, ringer hende op. Til en klassefest er en flok drenge trængt ind for at stjæle værdier og alkohol, og det endte i slagsmål. En af pigerne fra klassen, Signe, løb efter hjælp, men da Louise ankommer til klassefesten, gør hun en grusom opdagelse. Signe er i sin hast ved et uheld løbet ud foran en bil, og hun dør selv samme nat af de skader hun fik af sammenstødet. 

6. Dødsenglen (2010)

Der er meget at vælge mellem når det kommer til lydbøger af Sara Blædel, men en der kan anbefales er Dødsenglen. Sachs-Smiths familien har i generationer eget det kostbare glasikon, dødsenglen, men det har altid været en hemmelighed. De bliver derfor chokerede, da de en dag opdager at det er væk. Samtidig får familien at vide, at morens død som fandt sted et par måneder får tyveriet, ikke længere bliver set på som selvmord, men mord. De har åbnet en ny sag, hvor de efterforsker dødsfaldet som en drabssag. Louise Rick er involveret i en anden sag om en savnet kvinde, som forsvandt under en rejse.

7. De glemte piger (2011)

En anden af Sara Blædels bøger er De glemte piger, hvor liget af en kvinde bliver fundet i en skov. Da hun bliver fundet, vurderer retsmedicineren, at liget har ligget der i omkring et døgn, og hun har et kæmpe ar på den ene side af hendes ansigt, så identifikationen burde i teorien være nem. Dog viser det sig at hun ikke er meldt savnet, og der er heller intet match fra listen over efterlyste personer. Efter 4 dage uden fremgang vælger Louise Rick at offentliggøre et billede af kvinden, og her får hun et spor af en ældre dame.

8. Dødesporet (2013)

Dødesporet er endnu en lydbog af Sara Blædel, og er samtidig ottende bind i Louise Rick-serien. Nær Roskilde er der en tilgroet sti som i området kaldes Dødesporet. Tilbage i tiden transporterede man døende mennesker derud, for at de kunne ofre noget af deres blod til guderne ved den store offer-eg. Dette skulle gerne betyde at de blev taget godt imod når de døde. Og der er nu igen aktivitet i Dødespiret. Det opdager Louise Ricks chef da hun leder efter en forsvunden dreng, og han gemmer sig der. Efterforskningen får de afklaret nogle mørke sider af samfundet, og de prøver ihærdigt at få stoppet aktiviteten ved Dødesporet.

9. Kvinden de meldte savnet (2014)

Kvinden de meldte savnet er blot en af mange lydbøger af Sara Blædel. En dansk pige bliver fundet dræbt i England, og man finder ud af at hun har været registreret på Politiets liste over savnede personer i 18 år. Der er absolut ingen spor at gå efter, så politiet i England begynder derfor at arbejde på en teori i stedet, for at have noget at gå efter. De kontakter Louise Rick for hjælp, da de gerne vil undersøge hvorfor der er gået adskillige generøse beløb ind på den afdødes bankkonto, og hvorfor alle overførslerne er lavet af danskere.

10. Pigen under træet (2019)

Pigen under træet er en af Sara Blædels lydbøger, og handlingen foregår på Bornholm. Her bliver der fundet et lig af en lille pige, som viser sig at være en skolepige ved navn Susan. Susan forsvandt tilbage i 1995 på en lejrtur, og har været savnet siden. Liget blev fundet i Ekkodalen, hvor det var blevet gemt grundigt i en lille klippesprække, og liget blev yderligere skjult af insekter. Louises journalistveninde Camilla, har sat sig for at hun vil undersøge sagen, så hun finder frem til Susans klassekammerat Pia, men hun møder ikke Pia. Hun møder i stedet hendes familie i sorg, da Pia den morgen begik selvmord ved drukning.

11. Den tavse enke (2020)

En af de nyeste bøger af Sara Blædel er Den tavse enke, og her er Louise Rick vendt tilbage efter længere orlov. En kvindelig kroejer findes dræbt på Tåsinge, og der bliver sendt bud efter Louise Rick. Det lokale politi har ikke fundet synderligt mange spor, men efter Louises idé om gennemsøgning af førstesalen på kroen, finder de noget som slet ikke giver mening i forhold til den sag om drab de står i. Samtidig kan Camilla hjælpe med oplysninger om en ung mands død som selv ikke politiet kunne finde frem til, så Louise og Camilla samarbejder på denne sag.

Introduktion til Sara Blædel Ilka-bøgerne

Ilka har levet alene med sin mor siden hun var 7 år gammel. Før det boede de sammen med faren også, men han forsvandt ud af deres liv. Så det kommer som et chok for Ilka, da hun står i hans testamente 33 år efter deres sidste møde. Ikke nok med at hun står i testamentet, hun har simpelthen arvet hans bedemandsforretning. Ilka vælger at rejse til USA både for at hjælpe til med oprydning, men også for at finde ud af mere om farens liv. Mens hun er der, beslutter hun sig også for at kaste sig ud i at drive forretningen. Selvom de lokale beboere er venlige, så er de ikke så hjælpsomme når det kommer til at afdække farens fortid og hemmeligheder. Ingen virker til at have lyst til at hjælpe Ilka videre i hendes søgen, og dette er til stor frustration for hende. Forretningen går mildest talt forfærdeligt, og hun finder ud af at faren dannede en ny familie efter han kom til USA. Denne familie vil ingenting have med hende at gøre, hvilket betyder at de heller ikke kan hjælpe hende videre i hendes søgen, hvilket ikke gør det nemmere, da de kunne være en afgørende brik i puslespillet.

1. Bedemandens datter (2016)

I Bedemandens datter, som også er en af Sara Blædels lydbøger, følger man kvinden Ilka som rejser til USA efter sin fars død. Han forlod familien da Ilka kun var 7 år gammel, og de har ingen kontakt været siden. I hele 33 år har de ikke snakket sammen, så det undrer hende meget at hun er nævnt i hans testamente. Det er ikke kun oprydning hun kommer i gang med ved ankomsten, men hun arbejder på at finde ud af hvem han i virkeligheden var, og det er en svær opgave. Han bar på dybe hemmeligheder som ingen ønsker at sige højt.

2. Ilkas arv (2017)

I bogen Ilkas Arv, som er en lydbog af Sara Blædel, følger man Ilka efter hendes rejse til USA, hvor hun driver den bedemandsforretning hun arvede af sin nu afdøde far. Ikke nok med at bedemandsforretningen er ved at gå bankerot, så fik faren også en ny familie efter han kom til USA. Denne familie ønsker ikke kontakt til Ilka, og ingen har lyst til at give Ilka svar på alle de spørgsmål hun ønsker at få opklaret. Hun finder et brev som indikerer at hendes far blev udsat for noget pengeafpresning, og sandheden kommer langsomt ud.

3. Den tredje søster (2018)

En af de lydbøger af Sara Blædel man kan lytte til, er Den tredje søster. Ilka ønsker at drive bedemandsforretningen, men bliver i stedet suget ind i alle hemmelighederne, og ønsker at afdække farens mystiske liv. Ingen vil hjælpe hende med at finde ud af hvilket liv hendes far levede, indtil en dag hvor forretningens nonne fortæller hvad hun ved. Dette ændrer alt det Ilka troede hun vidste, og hun begiver sig straks på en rejse, for endelig at kunne grave sandheden om sin far frem. Dette ender med en tur sydpå, hvor brikkerne endelig falder på plads.

Hvem er Sara Blædel?

Sara Blædel er en dansk forfatter, som i årenes løb har opnået stor succes og anerkendelse i forfatterverdenen. Hun har allerede udgivet en lang række krimier efter hendes debut i 2004. Dengang i 2004 var hun stadig journalist, inden hun vidste hvor stor succes hendes bøger ville få.

I 2014 modtog hun den første pris, nemlig forfatterprisen De Gyldne Laurbær, og det var med bogen Kvinden de meldte savnet. Man kan høre Sara Blædels lydbøger gratis, og komme helt tæt på både kriminalassistenten Louise Rick, og Ilka. Sara Blædels bøger bliver lige nu udgivet i 38 forskellige lande, og er efterhånden blevet en elsket krimiforfatter.

Ingen havde dog nogensinde forstillet sig at Sara Blædel skulle have en succesfuld forfatterkarriere, da hun er ordblind. Rejsen til jobbet som forfatter var dog heller ikke helt lineær. Hun startede med en uddannelse som tjener, hvorefter hun blev reprokopist, hvilket hun blev meget syg af, og hun var lige på grænsen til at få invalidepension, men hun satte sig for at det var ikke vejen for hende.

Selvom Sara er ordblind, begyndte hun at arbejde som journalist, og hun startede også et forlag for krimier. Efter noget tid fik hun modet til selv at give krimierne et skud, så hendes debut blev Grønt støv i 2004, og serien om Louise Rick har kørt lige siden. Sara Blædel fortæller selv at Louise dukker op i hovedet på hende, og hun går ikke igen. Så dette inspirerer blandt andet Sara Blædels bøger. Man kan lytte til Sara Blædels lydbøger gratis, og høre mere om Louise Rick.

Scroll to Top